Velkommen til Røde Kors Holbæk
I Røde Kors hjælper mennesker mennesker. Hver dag skaber vores frivillige fællesskaber, støtte og nye muligheder for mennesker i lokalområdet. Det sker gennem alt fra sociale aktiviteter og integrationsindsatser til genbrug, undervisning og akut hjælp.
- 300+ frivillige
- 10+ aktiviteter
- 1 genbrugsbutik
Besøgstjenesten
Besøgstjenesten skaber nærvær og fællesskab for mennesker, der savner selskab i hverdagen. Vi tilbyder en besøgsven, som du kan dele gode stunder og opbygge en meningsfuld relation med, der gør en forskel i hverdagen.
SAMMEN GØR VI EN FORSKEL
I Røde Kors Holbæk er vi knap 300 frivillige, der hver dag gør en forskel for mennesker i vores lokalområde. Gennem vores mange aktiviteter støtter vi blandt andet socialt udsatte, flygtninge, ensomme og patienter på hospitalet.
Vi driver også en genbrugsbutik, der bidrager til vores humanitære arbejde både lokalt og globalt og samtidig fremmer bæredygtighed.
Der er altid plads til flere i vores frivillige fællesskab. Udforsk vores aktiviteter, og se, hvordan du kan være med.
Patientstøttegruppe
På Holbæk Sygehus tilbyder vi frivillig patientstøtte til patienter, der har brug for ekstra omsorg og nærvær. Vores frivillige er der, når pårørende ikke kan være til stede, og tilbyder tryghed, støtte og en hjælpende hånd under hospitalsopholdet.
Vores aktiviteter
Se alle aktiviteterSeneste nyt fra Holbæk
Se alle nyhederKontakt os
Har du spørgsmål, gode idéer eller lyst til at høre mere om Røde Kors Holbæk? Du er altid velkommen til at kontakte vores formand, som hjælper dig gerne videre eller sørger for, at du kommer i kontakt med den rette person.
Bliv frivillig og gør en forskel
Vil du være med til at gøre en forskel i dit lokalsamfund? Som frivillig hos Røde Kors har du mulighed for at hjælpe mennesker, der har brug for støtte, fællesskab og skønne oplevelser.
Udfyld formularen for at høre mere om frivillighed. Det er helt uforpligtende.
Vi svarer normalt inden for en uge.